Hjemmesiden er optimeret til IE 7 - min. 1280x800px
|
Ryttermøde den 7. april 2011 Deltagere: ryttere og bestyrelsesmedlemmer. 1. Vedr. halm.: Være mere omhyggelig med at muge ud. KUN fjerne klatterne og det våde. Alt for meget rent halm bliver smidt med ud på møddingen. Et forslag kom på, at man kunne muge lidt ud hver dag, så der ikke nåede at blive griset såmeget til i halmen og bliver nemmere at sortere i det rene fra. Der kan spares meget her og nogle bokse rigelig lag halm. Der var lidt snak frem og tilbage om dette. Der kom også forslag om evt. hø-net i boksene så hestene ikke spiste så meget af halmen i bunden, men dette har i nogle tilfælde givet grimme skader på hestene pga. de kan sidde fast i det net. Sven foreslår andre firmaer til at hente og bringe halm. Han får det meget billiger hos sig og vil tage kontakt til de to firmaer og give dem videre til Tina, som ser på dette. Han foreslår også evt. byttehandel med en landmand. 2. Vedr. foder: Der skal læses grundigt på skiltene ved boksene så hestene får det de skal have og ikke for meget. Der var snak om skift af foder og evt. nedsætte doseringen til elevhestene i weekenden, men det var der ikke helt enighed om. 3. Vedr. undervisningen: Utilfredshed blandt nogle elever, at underviseren ofte kommer forsinket og det tager jo tid fra deres undervisning og de så ikke får den ekstra tid i den anden ende. Det kniber også med at undervisningen fordeles optimal blandt eleverne, Vigtig at alle elev oplever at de får sammen behandling ud anset hvilket niveau eleven er på. 4. Budget/økonomi: Britta fremlagde lidt omkring den haltende økonomi og ALLE skal være med til at gøre en indsats for at få penge skrabt ind. Så vidt som muligt skal ALLE sælge lodsedlerne, der er blevet udleveret. Skal rideskolen bestå, må ALLE gøre noget!! Lidt utilfredshed bland rytterne med hensyn til frivillig arbejde. Mere og mere bliver pålagt og at det fylder rigelig meget. Men igen skal vi gøre en indsats også for at budgettet så lavt som muligt, som det hele ser ud lige p.t. Lidt snak omkring prisstigningerne og alle synes faktisk det er helt ok. 5. Omkring atmosfæren i klubben: Lang snak omkring hvordan man som ny bliver modtaget og især i dagligdagen snakker pænt til hinanden, siger til hvis noget er træls eller man føler sig trådt på og ikke mindst sige TAK når man hjælper hinanden og IKKE tage tingene som en selvfølge. Et par ryttere har i lang tid været ked af det og overveje at få deres hest opstaldet et andet sted. En rigtig god ting er at hilse når man møder i rideskolen. Det selvfølgelig helt ok at have en dårlig dag, men vigtigt at alle er imødekommende. Det giver positiv atmosfære. Alle går hjem og tænker over disse ting, som jo er en stor del af samværet på rideskolen. Alle skal være gode til at kommunikere og hjælpes ad uden sure miner og hver især tager nogle ting af sig selv. I sidste ende kommer vi jo alle for den samme interesse…. Hestene!!!! 6. Lidt omkring fejning og oprydning: Fejningen efter sig er blevet meget bedre, men kunne blive endnu bedre. Rose hinanden, når man har gjort en god indsats, det giver også lysten til at gøre noget mere. De små ryttere skal også lære at rydde op og feje. Undervisere og hjælpere gør et stort og godt job, men det hænger også især på forældrene til rytterne, at man gør disse ting. Det er jo ikke kun den ene times ridning. De andre ting følger også med. 7. Foldene: Heidi N foreslog måske at sprøjte foldene for at komme ukrudt til livs. Bruger det hjemme hos sig og det fungerer fint, så det gode græs kommer mere frem. Men folden må ikke bruges i 10 dage efter sprøjtning. Der findes ud af, om vi overhovedet MÅ sprøjte. Sedlerne på den store tavle vedr. foldene skal der holdes lidt mere orden i. Hver især tager sin Seddel ned til weekenden? Det skal være nemt og overskueligt for staldvagterne at se, hvilken fold hestene skal lukkes ud til. Elevhestene forbliver samlet på en fold. Slut på et fint møde og alle fik sagt det de havde på hjertet. Ref.: Christine |