Hjemmesiden er optimeret til IE 7 - min. 1280x800px

HUSREGLER - VISK

”HUSREGLER” VISK

For benyttelse af rideskolens faciliteter, er følgende regler gældende:
1. Det er en betingelse at være medlem af VISK.
2. Den sidste, der forlader rideskolens lokaler skal sørge for at lukke, låse og slukke over alt.
3. Rideskolen skal være lukket senest kl. 22.30 på hverdage, og lørdag, søndag senest kl. 20.00.
4. Alle skal ride med spændt godkendt ridehjelm.
5. Det er tilladt at ride udenfor undervisningstimerne alle ugens dage under forudsætning af: At man har hest opstaldet , at man har betalt ridehuskort, eller at man lejer en elevhest.
6. Al springning er forbudt udenfor undervisningen. Løsspringning kan tilrettelægges, men kun hvis der er en voksen ansvarlig tilstede (over 18 år) under kvalificeret vejledning og opsyn.
7. Indendørs longering må kun finde sted med en hest ad gangen og højest i 30 min. Der må samtidig max være 2 ryttere i hallen. Der må ikke longeres, hvis der rider mere end 2 ryttere, dog gerne hvis rytterne giver tilladelse hertil. Rytterne har første ret. Longering udendørs er kun tilladt på lille sandbane.
8. Vis hensyn og sørg for kun at færdes, hvor det er tilladt. Det gælder ikke mindst udenfor rideskolens område.
9. Ryttere under 18 år må IKKE ride udenfor rideskolens område uden voksen ledsagelse. Ridehjelm er obligatorisk.
10. Hver især skal rydde op efter sig selv både ude og inde, og før man forlader rideskolen.
11. Vaskepladsen både ude og inde skal fejes efter brug. Skidtet skal smides ud på møddingen.
12. Alle har pligt til at udbedre eller meddele bestyrelsen om forvoldt skade.
13. Uregelmæssigheder på rideskolens område skal meddeles til ridelæreren eller bestyrelsen snarest.
14. Det er forbudt at medbringe glasflasker i stalden.
15. Det er ikke tilladt at ryge i stalden, laden, kantien og toilettet.
16. Enhver der er vidne til grov misligholdelse og eller mishandling af hesten har pligt til at meddele dette til ridelæreren eller bestyrelsen.
17. Når ridelæreren underviser 1 elev (eneundervisning), må der højest være 3 ryttere i hallen, foruden den der bliver undervist.
18. Betaling for rideundervisning er et fast beløb som betales forud hver måned. Udmelding / framelding skal ske 1 måned forud. Skal være skriftlig.
19. Når der er undervisning skal der gives besked til underviserne, om ind og udlukning af løse heste.
 

REGLER FOR PRIVATRIDNING. (FRIRIDNING)

Man viser hensyn til hinanden ved privatridning i ridehallen og på udendørsbanerne.
Al privatridning følger nedenstående regler, som gælder overalt. Disse er vigtige at få lært, da de også skal følges ved opvarmning til deltagelse i stævner.
1. Tag hensyn til andre ryttere og heste.
2. Smæk ikke med dørene – gå stille og roligt på tilskuertribunen.
3. Hold afstand til andre heste.
4. Rid venstre skulder mod venstre skulder ved møde med andre ryttere.
5. Man gør holdt på midten af en volte (ikke på hovslaget).
6. Der rides i skridt indenfor hovslaget.

 

REGLER FOR TERRÆNRIDNING.

1.        Rid altid med ridehjelm.

2.        Undgå at ride ud alene (se punkt 9 i ”Husregler”)

3.        Følg færdselsloven og rid så langt til højre som muligt.

4.        Rid altid enkeltvis på offentligvej.

5.        Det er meget vigtigt at vi som rytter respekterer den private ejendomsret. Rid KKE ind på marker eller i skove, før ejeren har givet tilladelse hertil. Hvis du er i tvivl om du må ride et sted, så lad være til du har undersøgt, om det er tilladt.

6.        Ved ridning i mørke skal man være forsynet med en lygte, der lyser hvidt fremad og rødt bagud. Lygte skal sidde på benet ud mod trafikken. Rytteren skal have refleksvest på. Hesten skal have reflekser på.

7.        Det er en god ide at give besked på rideskolen om, hvorhen man rider, hvor mange der tager af sted, og hvornår man regner med at være hjemme.

8.        Vis hensyn til fodgængere og andre trafikanter. Husk at også din opførsel er med til at præge andre folks indstilling til heste og ryttere.

9.        Ridt gennem Vildbjerg by foregår altid i enkeltrække i SKRIDT. HUSK! Det er altid skridt ad Sportsallè.

 

LOKALE TRAFIKBESTEMMELSER: SOM SKAL RESPEKTERES

På græsarealet ved åen bag Vænget / Ågårdsvej må man kun skridte.

Det er FORBUDT at ride på arealerne omkring Kalabassen.

Først ved Korshøjvej er det tilladt at ride ind i skoven.

GOLFBANEN: Det er absolut FORBUDT at ride ind på de afmærkede greens.

Kommunen har udearbejdet et stort – fint stinet i området, som SKAL anvendes af rytter og motionister.